Då dampbåten «Hjelmeland» gjekk prøvetur

 

«Hjelmeland» ved kai i Årdal.

I ein lang einspalta artikkel skildra Aftenbladet 27. september 1910 prøveturen med dampskipet «Hjelmeland».  Eg måtte stava meg gjennom eposet med gotisk skrift og gammeldags norsk-dansk bokmål. Her har eg skrive av heila stykket slik at dei interesserte kan få med seg overtakinga av fjordabåten. Den var bygd ved Stavanger Støberi & dok og gjekk i fjordane for Stavangerske fram til 1958.

God tur!

Dpsk. «Hjelmeland» 

Igaar foretoges prøvetur

Frå Aftenbladet
1919

arrangeret af Stavanger Støberi & dok med Stavangerske dampskibsselskabs nye fjordedamper «Hjelmeland». Ombord befandt sig de to selskabers direktion, enkelte af funktionærerne, avisernes repræsentanter m. fl., ialt ca. 20 personer.

Man gjennemgik til at begynde med de forskjellige lokaliteter ombord og konstaterte, at «Hjelmeland» er en smuk og usedvanlig praktisk og bekvemt indrettet baad for sit øiemed. Og spesielt vakte naturligvis arrangementet med 3dje plads agterud stor opmerksomhed. Aftenbladet har for kort tid siden indeholdt en detaljeret beskrivelse av skibet, og vi skal derfor ved denne anledning bare minde om, at «Hjelmeland» kan føre føre 322 passagerer, at dens maskine er paa 250 indikerede hestekræfter, og at den er bygget til klasse 1 A 1 – K i Norsk Veritas; dets længde overalt er 120,6 fod, dets bredde 20 og det dybde moulded 9,6 fod.

Efterat skibet var kommet igang og havde sat kursen for Lindøsunde; og videre indover mod Stjernerøy, havde man også anledning til at konstatere, at det gaar usedvanlig rolig og støt. Det er m. h. t. Stabilitet den bedste av alle selskabets fjordebaade. Saavel paa veien indover som tilbage foretoges fartsprøver, og det viste sig, at gjennemsnitsfarten var 10 1/4 mil. Den fart, som er forudsat, er 10 mil.

Paa turen bevertedes deltagerne med kager og vin, og senere servertes smørbrød, boullion, kaffe m. m. Under dette tog skibsreder Jespersen ordet og overleverte paa Støberi & doks direktions vegne «Hjelmeland» til Dampskibsselskabet, idet han udtalte, at det solide og smukke skib vilde hævde sin plads i selskabets øvrige flaade. Indredningen var noget afvigende fra det tilvante, men det var hans mening, at dette vilde vinde bifald og støtte hos befolkningen. Han ønsket selskabet tillykke med «Hjelmeland».

Skibsreder Georg T. Monsen modtog skibet paa selskabets vegne som formand i repræsentantskabet. Han takket for det smukt og solid utførte arbeide og udtalte haabet om, at forsøget med 3dje plads agter vil vise sig heldig.

Direktør Simonsen: Der gør sig mange meninger gjeldende, naar vi skal bygge en slig baad. Mange prosjektet kommer op, og alle lar sig ikke realisere. Der har ogsaa gaat megen diskussion forud for det resultat som nu foreligger, og som selskabet føler sig vel og godt tilfreds med. Han bragte en tak for det udførte arbeide rettet til direktør Gulbrandsen og verkstedets funktionærer, ogsaa fordi man var naad frem til dette resultat med saavidt lidet af skjærmydsler, som tilfældet havde været.

Paa tilbageturen gjorde man en svint indom til Tou, hvor enkelte av deltagerne besaa sig i mølleavdelingen, mens andre besaa sig i bryggeriet.

Ved 5-tiden sattes kursen for byen igjen. Herunder foretoges divers forsøgs-manøvrer. Man demonstrerte, hvorledes man fra det øvre dæk i paakommende tilfælde øieblikkelig kunde stoppe maskinen ved at dra i et håndtag. Man prøved, hvor lang tid der medgik, før skibet gik med fuld fart, til det var «dønn» - fra 1 1/4 til 1 1/2 minut. Og man raabte «mand overbord» for at se, hvor fort man kunde faa ud en baad.

Ved 6-tiden laa «Hjelmeland» ved kaien igjen.